tirsdag den 30. maj 2017

Havetur til Samsø

I går var jeg på Samsø for første gang. Målet for turen var selvfølgelig et besøg i Høneballehaven hos Lisbeth og Bent. Jeg fulgtes med Linda og Gerd fra Slagelse og selv om jeg ikke havde mødt dem før, gik snakken livligt i bilen på vej mod færgen. Jeg tror ikke, at havemennesker løber tør for emner :-).
Vel ankommet til Samsø ventede der os en hjertelig modtagelse fra Lisbeth og Bent. Og allerede når man kører ind på gårdspladsen, er man helt overrumplet af det flotte syn, der møder en. Hold alle de farver, der allerede er i haven.
Kort efter os kom bilen fra Jylland med Malene, Helle og Lone og så var vi parat til havevandring.

Rhododendronerne er virkelig i deres es lige nu og det var et skønt syn. Der var så mange forskellige, både med og uden duft.


Pergolaen blev beundret af os alle og det bliver spændende at se den, når alle de roser der er plantet vokser til og springer ud.
Jeg er en trofast læser hos Lisbeth og nyder i den grad alle billederne  hun viser fra haven. Jeg er glad for, at jeg nu har set haven og kender til havens indretning og ved hvor i haven billederne er taget. Og så må jeg sige, at uanset hvor gode billeder er, er det altså noget helt andet at være i haven.

Her følger der nogle billeder fra haven, jeg har taget mange flere :-)




Mange planter blev beundret :-)

Her har jeg lige fanget Lisbeth og Linda i en snak.
Vi blev også trakteret med både boller med ost og syltetøj samt lækker lagkage. Så fandt jeg også ud af, at ingen gæster forlader haven uden plantegaver. Jeg fik tre planter med hjem, bla. en kvan, de to andre kan jeg ikke huske navnene på lige nu. De blev alle straks pottet da jeg kom hjem.
Tak for jeres store gæstfrihed Lisbeth og Bent, det var en fornøjelse at besøge jer.

22 kommentarer:

  1. Selv tak Mette
    Dejligt at du kunne komme med. Jeg kan heller ikke huske, hvad du fik med hjem :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ene var en høj hvid staude, der duftede dejligt. Den anden var en stor klump med små lyserøde blomster :-). Tak for sidst :-). Kh Mette

      Slet
  2. Hej Mette

    Super at i har haft en så vellykket tur:)

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en super dejligt tur, tiden gik desværre bare alt for hurtigt :-). Også god uge til dig. Mange hilsner Mette

      Slet
  3. Hej Mette. Så hyggeligt at møde dig, ja, det var virkelig en fantastisk tur til høneballerne. Det er de mest generøse havemennesker man kan møde. Man bliver så inspireret af deres smukke have. Jeg skal have fat i nogle Iris og kæmpe Hostaer, He He, skønt med nye behov. Glæder mig til at møde dig igen. Knus Gerd

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gerd. Tak og i lige måde. Ja, det var en skøn tur og haven er bare så flot. Dejligt at Lisbeth og Bent har lyst til besøg af alle os og hvor bliver der bare taget godt af os :-). Jeg sov som en sten i nat og var stadig træt da jeg vågnede. Ikke sådan med alle de dejlige indtryk :-). Jeg glæder mig også til at vi ses igen. Knus Mette

      Slet
  4. Åh, ja, der ser så dejligt ud i Lisbeths have! Jeg håber det snart bliver min tur til at besøge den :-) Det er fine billeder du har taget. Som altid når en anden end haveejeren tager billeder, er der nogle nye vinkler :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Nana, I skal virkelig unde jer selv et besøg på Samsø. Det er en så skøn have og man bliver virkelig imponeret. God aften til dig. Kh Mette

      Slet
  5. Hej igen Mette
    Dejligt og møde dig, skønt og få nye blog bekendtskaber.
    Nu skal jeg bare finde ud af og få dig ind så jeg ser dine indlæg.
    Virkelig fine billeder du har taget.
    Den hvide var nok aftenstjerne, den anden så jeg ikke. Men var det roseskovmærke, men det ved Lisbeth nu nok, ja de er fantasiske gæstfrie mennesker, håber vi render på hinanden igen.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle. Tak og i lige måde. Så dejligt at møde jer :-). Det var en hyggelig dag vi havde sammen :-). Er sikker på, at vi nok støder ind i hinanden igen. Tak for navnene, du har ret styr på alle de plantenavne, er ret imponeret. Ha det rigtig godt Mange hilsner Mette

      Slet
  6. Lyder som en skøn tur til Samsø og Høneballehaven! Dejligt I var så mange, som kunne dele turen med hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig skøn tur og dejligt at lære nye havemennesker at kende :-). Dagen fløj afsted :-). God aften til dig. Mange hilsner Mette

      Slet
  7. Hej Mette.
    Tusind tak for sidst og det var også dejligt, at møde dig.
    Ja, Høneballehaven er bare billedskøn, men du har ret i, at den er smukkere endnu i virkeligheden. Sjovt er det, at se billederne vi hver især har taget, er SÅ forskellige, af de samme motiver. Forkælede blev vi også med guf til både ganen og haven der hjemme.
    Ses vi på mandag i Geografisk have? Vi kan også ses hos hinanden, hvis vi kan finde tid til det? Det kunne være hyggeligt. Har du set jeg holder blogtræf søndag den 2. juli?
    Knus
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene. Så dejligt at lære nye haveligesindede at kende :-). Jeg tænkte præcis det det samme da jeg så Helles og dine billeder fra haven. Vi blev godt forkælede, gjorde vi :-). Jeg kommer desværre ikke til Kolding på mandag. Jeg ville rigtig gerne, men jeg skal have mit kemihold til eksamen få dage efter, så jeg har travlt med forberedelsen. Jeg er helt med på besøg hos hinanden, det må vi sagtens kunne finde tid til :-). Jeg vil gerne se din have, den ser rigtig spændende ud :-). Jeg har lige været på facebook, hvor jeg via en kommentar fra Lisbeth så Lones billeder fra turen og din kommentar. Og da jeg klikkede på din profil, fandt jeg ud af at vi har fælles venner, nemlig Carsten og Mette. Mette er min gamle barndomsveninde, det er da for sjovt. Carsten og jeg har taget mange havesnakke og havevandringer i vores respektive haver :-). Vi er desværre optaget den første weekend i juli, så jeg kan desværre ikke komme. Men håber på at komme på besøg en anden gang. Rigtig god dag til dig. Knus Mette

      Slet
    2. Hej Mette.
      Nej, hvor sjovt. Mette er en fhv. kollega og veninde til min mand. Jeg mænger mig lidt med dem, for jeg synes også Mette og Carsten er rigtig søde.
      Jeg har jo ofte også tid og mulighed i hverdagene også, da jeg (og også Helle) er førtidspensionist. Helle og jeg har planer om et par ture til Fyn igen i år, så det må vi se, om vi kan få til, at passe sammen. Du er selvfølgelig også meget velkommen her. Du giver bare lyd. :-)
      Knus
      Malene

      Slet
  8. Hej Mette
    Fantastiske billeder du har taget-med en fortættet og meget frodig stemning. Så FLOT.
    Ha en god dag
    Hilsner Anette

    SvarSlet
  9. Hej Mette
    Fantastiske billeder fra en helt igennem fantastisk have. Jeg kan godt lide den stemning af det fortættede, frodige og lidt eventyragtigt du har med i dine billeder.
    Ha en god dag
    Havehilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette. Det var en skøn oplevelse at se haven irl :-). Tak for de søde ord om billederne, det var faktisk lige præcis det jeg prøvede at fange med kameraet :-). God dag til dig også :-). Mange hilsner Mette

      Slet
  10. det ser ud som en total perfekt dag :) på Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en total perfekt dag. Og med en masse skønne indtryk, jeg sov godt om natten :-). God dag til dig Tim. Mange hilsner Mette

      Slet
  11. Dejligt at du kom med til Samsø. Lisbeth og Bent er meget gæstfrie, og haven er noget helt særligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var så dejlig en tur, både at se haven og opleve Lisbeth og Bents gæstfrihed. Rigtig god dag i Geografisk have til jer alle. Mange hilsner Mette

      Slet