Haven kalder

På mig :-). Desværre bliver det ikke til meget tid i haven lige for tiden. Det er bestemt ikke med min gode vilje, men tiden slår simpelthen ikke til og jeg må indrømme, at arbejdet lige for tiden tager stort set al min vågne tid. Det er helt okay, men jeg savner nu at have tid til at komme i haven. Den står jo ligesom ikke på standby, vel?. Næ ukrudtet gror lystigt - det gør jo ikke det hele lettere!. Salaten er gået i stok, den er nu meget pæn og indtil videre får den lov at stå. I lørdags var jeg endelig i haven og her gik tiden med at rense gangene i køkkenhaven. Min søde mand har også forbarmet sig og har givet mig en hånd derude. Så nu er alle jordbærplanterne væk og lige så er rucolaen, der også var gået i stok. 

Heldigvis giver georginerne den gas. Deres farver og former er fantastiske. I køkkenhaven er de i pangfarver, de liver så flot op på denne tid af året og gør en glad.

I dag er det bukettid. Så kurven blev hanket op og der blev klippet.

Nu står der den skønneste buket ved siden af mig og dufter skønt pga. lathyruserne. Jeg satser på, at duften giver postiv energi til forberedelse af morgendagens undervisning i kemi :-).

Endelig er bønnestativerne helt dækket

Billedet er taget inden rucolaen i baggrunden blev fjernet.

Thunbergia alata  (African sunset - burde det være) er også fuldt i gang, selv om de ikke når sidste års højder er de så skønne.

En trofast plante her i haven er høstanemonerne. De er så fine. Jeg har dem i tre udgaver; den lyserøde, en mørk pink (som anes i toppen af billedet) og den hvide.

Det var et lille pip fra mig, jeg er her stadig :-).

Hverdag igen og status på køkkenhaven

Så er ferien slut, som blev afsluttet med en spontan tur til vores yndlingsø Bornholm. Så dejligt med et gensyn :-).
Vel hjemme igen ventede så hverdagen.  Selv om ferie er dejligt, er jeg faktisk glad for at være i gang igen. Så nu er der fuld knald på med møder og forberedelse til et nyt skoleår.
Som jeg skrev i et tidligere indlæg, spiller køkkenhaven ikke helt i år som den plejer. Heldigvis er der dog ting, som giver den gas som de plejer og en enkelt overaskelse. Hvad det er, får I at se længere nede :-).

Bedet i køkkenhaven med alle de farvestrålende georginer svigter mig ikke. De bidrager i den grad til, at man bliver i godt humør.

Bedet fra den modsatte ende. Ud fra farverne kan jeg se, at jeg til næste år skal have suppleret med nogle sarte gule farver.  Den orange der anes i højre hjørne er mere orange i virkeligheden. I baggrunden anes de to stativer med stangbønner, som endelig dækker stativerne helt. Der er begyndt at komme små bønner, så jeg krydser fingre for at det gode vejr fortsætter, så der kan nås at høste bønner i år.

Jeg er ret vild med pomponnerne og ikke mindst den gule variant. De er gode i buketter. I baggrunden ses det ene stativ med lathyrus. De er faktisk blevet så høje, at toppen tiltede i den voldsomme blæst den anden dag. De har heller ikke svigtet i år. Jeg vil helt klart forspire dem til næste år igen.

I dag blev de første rødbeder høstet til aftensmaden. Jeg elsker rodfrugter.

Og så til den store overraskelse. Jeg har længe gået og skulet til den overvintrede artiskok og været småsur over at der ikke var udsigt til artiskokker. Endnu en ting i skuffen af skuffelser tænkte jeg. Under en havevandring med gæster til sønnens 18 års fødselsdag, hvor jeg udtrykte min ærgerlse over de manglende artiskokker, opdagede en af gæster flere små artiskokker. Jubiii. Nu vrimler det nærmest med artiskokker på den arme plante :-).

Dem glæder vi os til at spise :-).
Det var nogle af de gode ting. Heldigvis lærer man jo også af de ting, der ikke går som planlagt. Derfor ved jeg allerede nu:

• Det er slut med jordbær i haven. Det er slut med at nurse om jordbærplanterne og så se at det minimale udbytte spises af fuglene.
• Aldrig mere vild rucola i køkkenhaven. De blade bliver alt for store og planterne går hurtigt i stok. Tilbage til sennepsrucolaen igen.
• Grønkålen skal forespires som i 2016. Med de fugle (vil gerne lige pointere at jeg godt kan lide fugle, men her i gaden er der efterhånden en alt for stor koloni af duer) vi belemres med dur det ikke at så grønkålen direkte i bedene. Det forsvinder lige så hurtigt som det kommer op.
• Det samme gælder for stangbønnerne.
• Vi skal prøve at sætte hvidløg her til efteråret.
• Jeg vil for første gang prøve at så vinterærter.
• Alle bede skal tilføres en god omgang kompost inden næste sæson.

Og så krydser jeg fingre for at 2018 bliver et bedre køkkenhaveår :-).

Feriehavebilleder - del 2

Så nåede vi til Quedlinburg. En by vi stiftede kort bekendtskab med sidste år, hvor vi var i Goslar. Måske er der nogle af jer, der har været i Goslar og er blevet betaget af byens mange flotte bindingsværkshuse, ja så kan jeg kun sige, at Quedlingburg er gange mange i forhold til. Derfor besluttede vi i år på vores hjemvej at lave et stop i byen.
Quedlinburg er verdens største bindingsværksby og på Uniscos Verdensarvliste. Byen var en del af det gamle Østtyskland, og som ved en tilfældighed undgik bombning under 2. Verdenskrig. Dog har byen ikke kunne undgå at forfalde op mod murens fald, men det er der i den grad gjort noget ved.

En af de mere markante seværdigheder i byen er slotsbjerget. Her er der både slot, kirke og slotskro bevaret. Billedet her undervurderer faktisk hvor højt disse bygninger ligger over resten af byens niveau. Det fornemmes bedre på nogle af de kommende billeder.

Sidste år kom vi gående af denne smalle gade og lige efter den blå spand er der en trappe op til slotsbjerget. Heller ikke her fornægter trangen til at hygge med blomster. Vel oppe af trappen, fik vi den største overraskelse, for det var dette syn der ventede os. Billederne nedenunder er fra i år.

Den fineste have ventede os. Sidste år var den helt nyrenoveret og ikke helt så frodig og vokset til som i år, men jeg var lige så begejstret i år. Tænk en rosenhave i flere niveauer svævende så højt over byen og bemærk lige udsigten. Op af pælene gror der også roser. I forgrunden er der bede med stauder og sommerblomster i tre niveauer.
Her kommer lidt billedespam:

Det gule bindingsværkshus er den gamle slotskro, som stadig fungerer som dette. Der er den skønneste udsigt deroppe fra :-).

Udover rosenhaven er der også den gamle apotekerhave, som bla. indeholder en stor samling af krydderurter.

Derudover er der endnu en have, men her er der ikke adgang for offentligheden. Dog er der gode muligheder for at kigge ned i den, da den ligger sænket.

I mangler at se hvor højt det hele ligger. Det ses tydeligt på de næste billeder :-).

Disse terrassehaver er lige blevet færdige, murene af sandsten er blevet udskiftet - en del af den store renovering der har været af slotsbjerget de sidste par år.. Haverne tilhører husene nede i gaden (de har i hvertfald brugsretten til dem). De er nu i gang med at blive indrettet igen. Det er nu ikke meget privatliv de har i deres haver.

Her ses slotsbjerget nede fra gadeniveau, her kan de forskellige terrassehaver også anes.

Igen et eksempel på et blomsterarrangement, både til glæde for ejeren selv, men så sandelig også for alle os turister.

 Her ses rådhuset. Så fint med både det grønne og blomsterkasserne ved vinduerne.

De stærke farver er meget i brug, men jeg synes, at det er med godt resultat.

De sidste to billeder har intet med Quedlinburg at gøre. Men det er så fint et sted, at jeg bare må vise det.

Det er byen Treseburg. Her er der en række huse, som ligger adskilt fra vejen af floden Bode. Der er adgang via broen der ses samt en brandvej, der lige kan anes i nederste venstre hjørne af billedet. Man må dog gerne gå over via brandvejen. Vandet er dog ret koldt og cementen ret glat, så tungen skal holdes lige i munden :-).

Huset her er bare så flot og har en rigtig fin have (som jeg undlod at tage billeder af).

Nu er vi vel hjemme igen og jeg nyder at være hjemme i egen have. Nu skal haven (og huset) have en overhaling inden det står på fejring af vores søns 18 års fødselsdag i næste uge :-).

Feriehavebilleder

er nok et ikke et ord der findes, men det beskriver ret godt indholdet i dette indlæg. Når man er havetosset som jeg, har jeg et godt øje til haver og blomster hvor end jeg kommer. Vel hjemmekommet fra ferie i Tyskland - skal nok spare jer for de traditionelle feriebilleder, vil jeg give jer et lille indblik i hvad kameralinsen fangede :-).
Først rundede vi Rüdesheim. Selve byen var alt for turistet til vores smag, heldigvis boede vi et stykke væk i skoven tæt på monumentet Niederwaldenkmal. Grunden til vi rundede dette område var, at min mand havde smagt en riesling fra området og derfor gerne ville besøge vingården.  Og ja der blev købt nogle kasser med hjem :-). Vi var selvfølgelig på tur i området, hvor borge og slotte er rigt repræsenteret langs Rhinen, ja man kan nærmest ikke undgå at se et slot hvor end man kigger hen.

Her er vi oppe på Burg Rheinstein. Jeg kunne slet ikke stå for både terrassen og udsigten til en af de utallige vinmarker. Overalt er der masser af krukker med blomster i pangfarver - farver jeg måske ikke ville vælge derhjemme, men dernede passer det perfekt.

Efter Rüdesheim gik turen til Bamberg. En by jeg gerne ville se, når nu vi alligevel "var i nærheden". Jeg er ikke særlig glad for at køre langt i bil, så vi er ikke dem, der fræser til Italien på ferie hver sommer. Vores datter var for nogle år siden på sprogskole i Bamberg og normalt ænser hun ikke haver og blomster. Men rosenhaven var hun ret begejstret for, så den ville jeg gerne se ved selvsyn. Derudover byder byen jo på masser af historiske bygninger, som jeg er ret glad for.

Derfor kommer I ikke udenom at se et billede af det gamle rådhus i Bamberg, en helt igennem fantastisk bygning. Vi havde kun en overnatning i byen, en fejl, så vi skal bestemt tilbage igen.
Her kommer et par billeder, der tydeligt viser, hvor meget der gøres ud af blomster i bybilledet.

Det er da slet ikke til at stå for :-).

Selv broerne var pyntet med blomster på gelænderne.

Og så selve rosenhaven. Her ses et oversigtsbillede over haven.
Og her følger lidt billedspam fra rosenhaven :-).

Min (kære) mand har taget flere billeder af mig med bag i vejret fordi jeg var nødt til at finde ud af om roserne duftede. Det syn skal jeg nok spare jer for :-).  Overraskende var der mange roser uden duft.

Jeg kendte ikke rigtig sortnavnene på de mange forskellige roser, ud fra navnene gætter jeg på, at der er tale om nogle gamle tyske sorter. Her ses  rosen Schloss Ippenburg, en fantastisk flot rose med en så skøn duft. Jeg tænkte straks på dig Lisbeth (Høneballehaven) og derfor er dette billede dedikeret til dig :-).

J

En skøn alle af platantræer. Jeg kan forestille mig, at her er svalende at være ved høj sol og effekten af lyset er jeg ret vild med.

Et ret fint stativ til roser synes jeg.

Efter Bamberg gik turen nordpå til byen Quedlinburg, en historisk by, der lå i det tidligere Østtyskland. Selve bymidten er fyldt med de skønneste brostenbelagte gader og det ene flotte bindingsværkshus efter det andet. I byen findes der også et slot, hvor den oprindelige slotshave lige er blevet gendannet. Den får I at se i et andet indlæg :-).
Rigtig god mandag aften til jer :-).

Ferietid

er en ret god betegnelse for livet her på matriklen og derfor har der været lidt pause i indlæg fra min side. Vi er så heldige at have lang sommerferie og derfor er der god mulighed for dage, der kan bruges på at lave ingenting ( og det er lige noget jeg kan lide :-)).
Fx. er der brugt tid på at rykke rundt samt supplere med flere krukker til krukkeopstillingen ved hoveddøren.

Lavendelhækkene har deres primetime nu, bemærk højden af dem. Der er stadig en del krukker, som er i transit på den anden side af huset. Krukkerne med Nicotiana er ca. 3 uger bagud i forhold til sidste år, men så holder de længere i stedet for :-). Krukkerne er nøje placeret, så der stadig er plads til, at skraldemændene kan komme forbi :-).

Her kommer lidt flere krukke billeder:

Fra venstre anes der lige lobelia "Chrystal Palace", geranium "Roxanne (som bare har fået lange udløbere), buksbom, Nigella papillosa "Midnight" og helt til højre anes lige Nicotiana p"erfume Deep purple).

 Og her er petunia "Daddy Blue" lige kommet med :-).

Der er godt gang i lathyrus. Jeg er i år ekstra rundhåndet med gødning til lathyrus'erne og indtil videre kvitterer de godt og bliver ikke grimme i bunden. Kombinationen af lathyrus og kæmpe verbena er jeg ret glad for :-).

Her ses den lille krukkeopstilling helt henne ved trappen.  Det er de samme planter, der her går igen.

I dag kørte vi et smut til Svendborg. Formålet var bla. at jeg gerne ville have et par gummistøvlesko fra Le Chameau til brug i haven. Jeg er så træt af at få beskidte fødder, når jeg bruger mine havesandaler. Desværre var de udsolgte, men de kommer heldigvis igen til efteråret. Så jeg må pænt vente :-). Men jeg vendte ikke tomhændet hjem alligevel. I lang tid har jeg sukket efter en sommerhat, jeg er ikke så god til det skarpe lys, men jeg har haft svært ved at finde en der passede. Jeg var også pænt misundelig (altså på den gode måde) i min kommentar til Bonnie Halls indlæg forleden om hendes tur til Chelsea Flower Show, hvor hun fik købt flere stråhatte. Men men i dag var var der gevinst i gummistøvleskobutikken - yes så nu er jeg langt om længe sommerhat ejer/ møllehjulshat ejer, for større skygge skal man lede længe efter :-). Skyggen kan bøjes på alverdens måder og jeg glæder mig til at bruge den i haven, både når der luges og når der slappes af med en bog :-). Og hvordan ser den hat så ud?

For en sjælden gangs skyld har jeg taget en selfie, så I kan se hatten :-). Jeg ejer ikke en selfiestang, så armen var ikke lang nok til at hele skyggen kunne være med på billedet :-). 

Køkkenhaven, hvordan går det mon med den?. Jo aldrig har den været så ussel som i år. Den blev sået til sent, det er jo som det er, men der er en del frø, der har svigtet og ret meget er blevet småspist af duer/andre fugle. Den trænger lige til en overhaling og så skal der nok komme billeder. 

Rigtig god torsdag aften til jer alle.