torsdag den 8. juni 2017

Havetid igen

Langt om længe. Haven og meget andet er blevet forsømt den sidste tid. Jeg har haft travlt med at forberede eksamen, men nu lysner det. Her kommer lige en status på haven, som i den grad har nydt godt af regnen i går. Nu glæder jeg mig til at komme ud i haven og få rettet op på den manglende opmærksomhed.

Her et billede fra køkkenhaven, jeg har dog nået at så og som det kan ses på billedet, er det begyndt at komme op. Dog er duerne og jeg ikke helt enige om, at de nye bønneskud ikke er til dem. Georginerne er kommet fint op.

Her et nærbillede af lupin og bonderosebedet i køkkenhaven. Bonderoserne er på sit sidste, men passer perfekt i farven til lupinerne. Heldigvis er lupinerne i år lusefri (hvor jeg måtte klippe dem helt ned) og derfor nydes de lidt ekstra.
Staudebedet er begyndt at blomstre, her der fuld gang i geranium Rebeca Moss, lodden løvefod og Astrania Major Roma. En enkelt allium globe master er ved at folde sig ud. Desværre  tyder det på, at allium ikke trives i dette bed. Der er flere løg, der ikke kommer i blomst - så ærgerligt.

Her ses staudebedet indefra loungesofaen. En udsigt jeg er ret vild med :-). Krukkerne der ses, er krukker, der skal ud foran hovededøren (måske der ikke er plads til dem alle sammen derude!)

Staudebedet fra endnu en anden vinkel. Plankeværket længst til højre er en øjenbæ. Men der sker snart lidt der, måske I kan ane en alustige på den anden side af plankeværket. Da vi i tidernes morgen satte kirsebærlaurbærplanterne lavede vi en sti ude fra gaden, der endte blindt pga plankeværket. Der er nu ved at blive lavet en låge, som i design er magen til den anden nye låge. Der skal sættes flere kirsebærlaurbær derude og så bliver det en fin indgang til haven. Jeg glæder mig så meget til at det bliver gjort.

Her er der også kommet gang i roserne. Det er New Dawn. Jeg elsker de roser og har lært at leve med det stråleplet de får.
Hvordan går det så med det nysåede græs tænker I :-). Her kommer en status.
Det fungerer faktisk ret godt synes jeg. Bedet er selvfølgelig ud over alle de sommerblomsterfrø jeg smed - og så er kommet fint - fyldt med ukrudt. Om jeg får gjort noget ved det, ved jeg ikke lige helt. Der er fint gang i sommerblomsterne og jeg har sat en del nicotiana i bedet. Omlægning af det sidste stykke græs er endnu ikke sket, men det når vi nok. De hæslige pæle og snoren er der for at Walther ikke løber igennem beddet (han gør det ikke, når snoren er der).

Her et oversigtsbillede taget fra 1. salen. De tre æbletræer forsvinder, når lindetræerne kommer. Beddet er langt symmetrisk ud for huset (fordi at træerne skal dække huset). Hvis I nu tænker, hmm, den bøgehæk ser lidt rød ud i hjørnet, er det rigtigt set. Der er en enkelt rød bøg i hækken. Da jeg opdagede det dengang hækken sprang ud første gang, udskiftede jeg den pågældende plante. Sørme og her burde der nok stå et bandeord i stedet for, viste det sig, at den nye plante også var en rød bøg. Det skal åbenbart være sådan, for nu bliver den ikke udskiftet igen.
I morgen står den på rensning af stierne i køkkenhaven for ukrudt!.

14 kommentarer:

  1. Hej Mette
    Godt du er ved at have lidt luft igen, så du kan få tid til haven. Køkkenhaven ser fin ud trods manglende tid til at luge. Ja det andet ser også fint ud. Jeg morer mig lidt over rødbøgen, ja det skulle åbenbart være sådan, det kan da måske blive meget pænt :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Så dejligt med lidt fritid igen. Arbejdet har haft taget al tid, og sådan skal det også være når det er nødvendigt, men jeg glæder mig ligefrem til at komme ud og fjerne ukrudt :-). Kh Mette

      Slet
  2. Det bliver godt med tid i haven igen, sådan en eksamen trækker bare mere i en end man ønsker. Nu starter den skønne tid med god samvittighed og haver lever.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver så godt med fritid igen. Arbejdet har taget al min tid, jeg har skiftet underviserbranche og det var derfor første gang, jeg skulle have nogle op i dette fag. Så jeg var forberedt til fingerspidserne :-). Jeg glæder mig så meget til at der netop er mulighed for tid i haven uden dårlig samvittighed :-). Rigtig god fornøjelse med havegæster i weekenden (vi er desværre optaget, men kommer gerne en anden gang). Mange hilsner Mette

      Slet
  3. Det er da egentlig ret charmerende med en enkelt rødbøg i hækken :-)
    Mette, jeg ser med længsel på de stier du har i køkkenhaven. Sådan nogle kunne jeg godt tænke mig! Jeg når ikke at få lavet dem i år, men vil du fortælle mig hvordan de er lavet, og hvad det kræver at holde dem ukrudstfri?
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana. Det kan du tro jeg vil :-). Oprindeligt var der græs der, så det blev fjernet og jorden renset. Herefter kørte vi bare gruset på og tromlede det. Vi har ikke fiberdug under for det ukrudt der er, kommer fra oven.Jeg ville gerne have haft slotsgrus på, men på det tidspunkt var der "copyright" på det og det blev kun produceret på Sjælland. Derfor blev det stiggrus i stedet for. Det indeholder små sten og bliver derfor ikke helt så fast efter tromling som slotsgruset. Men de små sten holder dræbersnegle væk! - i hvertfald her i hos os. Jeg holdet det fri fra ukrudt med håndlugning. Lige nu er der en del, men hvis man er over det regelmæssigt - det jeg gør er, at når jeg er i køkkenhaven alligevel, snupper jeg lige det ukrudt jeg kan se, er det ikke det store arbejde.
      Stierne blev ikke lavet på en gang, min mand tog det vist af et par omgange, for det var et stort stykke arbejde at fjerne græsset.
      Kh Mette

      Slet
    2. Tak! Vores stier er bare dækket med halm - for det var hvad jeg lige havde ved hånden, men det duer altså ikke i det lange løb, tror jeg (eller også skal jeg bare blive bedre til at luge inden ukrudtet tager overhånd ...)

      Slet
    3. Det var så lidt :-). Vi havde nogle steder bare jord i lidt tid inden gruset blev lagt og det var ikke en god ide. Der vælter ukrudtet op. Jeg synes ikke, at det er det store problem med stigruset :-).

      Slet
  4. Hej Mette

    Mange bøgetræer kan se røde ud de første måneder for så senere at blive normale, hvis de bliver ved med at være røde er det er det jo en rødbøg, og det er da lidt sjovt!

    Det ser da ellers supergodt ud - ja væk med ukrudtet og så kan der også slappes lidt af!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten. Tak for din forklaring, lige nu er denne plante ret rød i toppen, bunden er mindre rød og farven blegner i løbet af sæsonen og bliver mere mørkegrøn end de andre planter. De planter der er lige ved siden af er mere mørkegrønne end de andre planter. Har derfor haft den tanke om der kunne være noget i jorden lige der, der gjorde fænomenet?. Jeg er i fuld gang med ukrudtet, dejligt.
      Også rigtig god weekend til dig.
      Mange hilsner
      Mette

      Slet
  5. Kære Mette. Dejligt, at du nu har tid til din yndlingsbeskæftigelse. Bedene udvikler sig og er allerede nu meget smukke. Underligt med den røde bøg. Flot, at du nu bare accepterer den ene røde bøg. KH Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete. Tak skal du have :-. Det var så dejligt at være i haven i dag og samtisig have god tid og samvittighed :-). Ja det er lidt sjovt med rødbøgen, den vil åbenbart være der. Kh Mette

      Slet
  6. Dejlig have du har, skøn køkkenhave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibe, Tak for din søde kommentar :-). Køkkenhaven har haft 1. prioriteten, nu er vi i gang med resten af haven. Rigtig god weekend til dig. Mange hilsner Mette

      Slet