lørdag den 10. juni 2017

Nye plantestativer

er kommet til matriklen. Min søde handy mand har været i gang igen. Efter han lavede det nye stakit og låge var der 1½ bræt af lærketræ i overskud. Stakittet og lågen er lavet af 3m lange lærketræbrædder, som så er skåret op og høvlet til de ønskede størrelser. Stakittet og lågen er i øvrigt ved at blive malet hvidt.
Da vi var på plantemarked på Sanderumgaard, var vi selvfølgelig også rundt og se haven. Her stødte vi på dette stativ.
Jeg er helt vild med messingspiret :-).
Manden min gik straks i regnemode, hvor meget træ vil der gå til produktion af sådan et stativ og han kom hurtigt frem til, at overskudet af lærketræet var nok.
Og vupti:
Nu står der et hjemme i køkkenhaven. Billedet er ikke helt nyt, så aktuelt er der mere grønt omkring stativet. Det er Thunbergia, der skal gro op af det.

Her lige et zoom på den drejede top, den er af en anden sort og lidt mørkere i træet. Der kommer også et spir på, men her bliver jeg lige nødt til at vente på, at der er noget træ, der skal tørres først inden der kan drejes i det.
Et mere af slagsen er ved at blive produceret, det skal stå i bedet med artiskokkerne, også her er Thunbergia, der skal gro op af det.

10 kommentarer:

  1. Godmorgen Mette

    Det er da et flot stykke træarbejde - Og lærk er jo holdbart!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karsten. Jeg giver rosen videre :-). Min troede i første omgang, at jeg ville have stativet malet, men jeg kan rigtig godt lide lærken når det står naturligt. Også god weekend til dig. Mange hilsner Mette

      Slet
  2. Hej Mette
    Det er et flot stativ, det må jeg vist lige vise Bent :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Lisbeth. Måske Bent også skal i gang med at lave stativer? :-). Sig endelig til, hvis der er brug for flere billeder :-). Kh Mette

      Slet
  3. Det er et rigtig flot stativ og bliver endnu flottere når det fyldes med grønne blade og blomster:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Lisbeth. Jeg glæder mig også til at det er fyldt med blomster. De skal lige hjælpes lidt mere på vej end da stativet var af tensorstål, men det gør jeg gerne :-).

      Slet
  4. hvor har du altså en dygtig mand, det er multi multi flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ham er jeg også glad for Sussi. Jeg giver rosen videre :-).

      Slet
  5. Fantastisk smukt stativ din dygtige mand har lavet. Bliver rigtig flot med spir. Glæder mig til at se foto når blomsterne står i fuldt flor op af stativet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for den søde kommentar Merete. Jeg skal nok vise foto når der er fuldt flor :-). God søndag til dig. Kh Mette

      Slet