De tørre pletter der ses til højre på billedet, skyldtes at jeg lige har rykket lidt rundt på krukkerne. Ikke for billedernes skyld, men fordi jeg havde glemt, at vores hund har en trang til at sidde helt inde ved gelænderet foran kælderdøren. Det betyder både hundehale og hundelegetøj oven i krukkerne og der sætter jeg grænsen! :-).
Da jeg tog krukken længst til højre på billedet frem fra vinterhiet i grillhytten, blev jeg noget skuffet over de manglende spirer, specielt fordi den var krukken med de gule kejserkroner. Da jeg var ude lige før, kunne jeg ikke styre min nysgerrighed længere, så måtte lige løsne jorden forsigtigt. Og ja, jeg var heldig, godt nede i jorden var der gang i løgene. Jeg blev bare så glad. Tænk at der ikke skal mere til - end liv i forårsløg :-).
I krukkerne er der gengangere fra sidste år. Det vil sige forskellige narcisser, tulipaner og kejserkrone i hvide og gule nuancer. Der er vist også en enkelt krukke eller to med mørke tulipaner, jeg kan ikke lige helt huske det. Der var nogle løg, der var gået til i løbet af sommeren og de røg ud.
Og så kunne jeg ikke vente længere. Der er lagt lathyrusfrø i blød, så om lidt skal der gang i frøbakkerne for første gang i år. Det er Janet Scott til venstre, Black Knight i midten og Royal navy dark blue til højre, den sidste er til sommerkrukkearrangementet ved hoveddøren. De andre sommerfrø venter jeg lidt med :-).
Man bliver da glad når forårsløgene spirer; det kan jeg godt forstå :-)
SvarSletJeg lægger spejdertæpper over mine krukker med forårsløg når det er hård nattefrost. Det er indtil videre gået fint, men det er forhåbentlig ikke nødvendigt længere :-)
Kh Nana
Det med tæpperne er et godt fif. Det vil jeg benytte mig af, hvis der nu skulle komme frost igen - som vi ikke gider mere af nu :-). Kh Mette
SletHyggelig læsning. Nu må jeg vist se nærmere på mine poser med frø og så komme igang. Lathyrus er så vidunderlige. KH Merete
SvarSletDejligt at du nød at læse med :-). Ja, frem med frøene :-). God fornøjelse med såningen. Jeg glæder mig også til duften af lathyrus. Kh Mette
SletHej Mette
SvarSletHerligt med liv i krukkerne, vi bliver så glade, når vi ser nye spirer fra forårsløgene. Jeg har også sået lathyrus, men glemte da helt at lægge dem i blød først. Jeg tror, de kommer alligevel, der var allerede lidt spirer på frøene.
Kh Lisbeth
Dejligt at du allerede har spirerende lathyrus. Tror heller ikke, at i blødlægning er altafgørende når man forspirer. Jeg tror mere, det er nødvendigt hvis de sås direkte på friland. Jeg kan se krukkerne fra køkkenvinduet, så det er nemt at følge deres udvikling. Kh Mette
SletKære Mette
SvarSletUhhh det skønneste forår, og her var sol næsten hele dagen i går, kunne ikke nænne at gå ind.
Jeg må også snart have tjekket op på hvad jeg har af frø, men tror nu jeg må ha en ny slags ærteblomster, med flæser:-)
Det er lidt morsomt at læse det med jeres hund, for genkender mig selv i at kunne have gjort det samme. De er altså lidt meget dejlige når de sidder der afslappet og læner sig.
Og så lige et link der skulle virke til min nye blog, hvis du kopier og sætter følgende ind : www.anettesflora.com/feed/ jeg er træt af al din ulejlighed, men er samtidig glad for du vil <3
Ha en skøn skøn dag
Masser af hilsner Anette
Kære Anette. Vi havde også det skønneste vejr i går, desværre havde jeg ikke mulighed for at være ude i haven.Det lyder spændende den ærteblomst med flæser, den må du endelig vise billeder af :-). Tak for linket, jeg har fået det til at virke, meget nemt med det link. Tak fordi du sendte det. Ja de hunde er altså lidt sjove. Så snart solen skinner, vil Walther ud og han ynder bare at sidde og kigge ind af vinduerne - han vil ikke ind (vores have er indhegnet, så han kan frit være derude). Gad vide hvad bagboerne tænker? (nu hvor de kan følge med i alt efter grantræerne forsvandt).
SletRigtig god eftermiddag til dig og god weekend :-).
Mange hilsner
Mette
Kære Mette. Isabellas sortiment indeholder flere Lathyrus med flæser. God søndag. KH Merete
SvarSletTak for hintet Merete :_). Også god søndag til jer. Kh Mette
SvarSletNye spirer når foråret nærmer sig - det er stort og det er at finde glæde over disse også. Det bliver en fest når de vokser til og blomstrer:-)
SvarSletDet er lige med at styre hundehaler og -legetøj, det ville være ærgerligt hvis forårsløgene blev ødelagt nu hvor de har klaret sig igennnem vinteren.
God fornøjelse med lathyrusfrøene.
Jeg glæder mig også til at se krukkerne i fuld flor. Det tyder på, at omrokeringen af krukkerne fungerer efter hensigten. Ellers er der ikke andet at gøre end at rykke den igen :-). Mange hilsner Mette
SletMine krukker står jo ude - utildækkede - hele året. Det er de nødt til, da jeg ikke har plads til dem andre steder.
SvarSletDet spirer dog lystigt i dem...så mån ikke det går..igen :)
I haven er mine tre kejserkroner ca. 10 cm høje, de er godt nok hurtige i år, men de står også et lunt sted, tror jeg.
Hej Esther. Jeg tror, at krukkerne kan tåle meget så længe der er godt dræn, så løgene ikke ødelægges. Dejligt at der også er gang i dine krukker. Jeg har desværre ikke mange løg i bedene. Det savner jeg lidt, når jeg ser alle I andres dejlige spirende bede. Men det må komme på et senere tidspunkt, jeg har i hvertfald store planer for lægning af løg i beddet ved de kommende lindetræer :-).
Slet