fredag den 10. februar 2017

Jeg glæder mig til

at det bliver tid til krukker igen. Sidste år fik jeg for alvor gang i krukker ved hoveddøren. Jeg startede stille ud med få krukker i foråret. Her var det primært løgvækster, der var i krukkerne.

Yes, der er liv i krukkerne. Løgene er købt i Bilka, de er både fra Claus Dalbys sortiment og Bilkas eget mærke. Dengang jeg var ny haveejer, var jeg helt sikker på, at jeg kun ville have dusede lyserøde farver i haven og slet ikke gule og lilla nuancer. Krukkerne på billedet er løg  i gule og hvide nuancer og gæt hvilken farve sommerkrukkerne så har? (dem viser jeg længere nede). Der er gul kejserkrone, forskellige slags narcisser og tulipaner. Krukkerne stod omme bagved, indtil de var  klar til at komme om ved hoveddøren. Her kunne jeg nyde dem fra køkkenvinduet. Den placering får de ikke i år, da de blev udsat for lidt for meget vind her. Det kan specielt ses på kejserkronerne, der har en noget spøjs stængel.
Her er nogle af krukkerne blevet rykket om foran. Det syn bliver man glad for at se, hver gang man kommer hjem.
og flere endnu. Jeg brugte godt nok meget krudt på at rykke rundt på krukkerne😉.

Og her er de alle sammen.  Det var trist, da blomstringen var overstået. Jeg har taget løgene op, tørret dem og lagt dem igen. Jeg har været ude og smugkigge lidt og der var heldigvis liv i dem igen. Det bliver dejligt at få dette syn igen.

Sommerkrukkerne - ja de var i lilla/blålige nuancer. Jeg valgte dette for, at krukkerne rent farvemæssigt skulle matche lavendlerne der også står derude. Jeg gik all in med frøsåning og kunne i foråret 2016 udnytte, at vi var blevet drivhusejere. Jeg såede petunia, nicotiana, latyrus, nigella og lobelia.
Jeg supplerede med krukker med kæmpeverbena og staudesalvie.

I år skal jeg have et bedre stativ til latyrus'erne, de der bambuspinde væltede konstant. Vi bor ikke langt fra Storebælt, så vi er plaget af en del vind.
Her kan man rigtig se lavendlerne. Jeg fik taget frø frakrukkerne sidste år og foretaget køb af flere frø til den kommende sæsons krukker. Jeg glæder mig.

Rigtig god weekend herfra

22 kommentarer:

  1. Hvor er dine krukker overvældende fine, Mette! Jeg har skåret ned på krukker fordi jeg bare ikke er særligt god til at vande dem, og så får jeg dårlig samvittighed, og det gider jeg ikke have ;-) Men hvor bliver sådan nogle krukker flotte når man passer dem som du må have gjort! Måske skulle jeg have lidt flere krukker igen næste sommer ...
    Tak - og god weekend til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana. Jo der er noget arbejde i at have krukker, både med at få dem vandet og fjerne visne blomsterhoveder. Jeg har fundet ud af, at det for mig virker at have samlet krukkerne i klaser i stedet for at have dem spredt ud over hele matriklen ift at få dem passet og ikke mindst; at have dem et sted hvor man passerer og ser dem ofte. Måske du kunne bruge den ide? Jeg kan slet ikke undvære mine krukker :-). God weekend til dig. Kh Mette

      Slet
  2. Flotte krukker og meget smukt. Det er du rigtig god til. Til foråret vil jeg lade mig i inspirere af dig og gøre noget mere ved mine krukker og samle forskellige størrelser med planter i en farve. Jeg var ellers kørt træt i krukker, men savner dem alligevel.

    SvarSlet
  3. Kære Merete. Dejligt at krukkerne får en renæssance hos dig her til foråret. Det vil du ikke fortryde. Glad for at jeg kan inspirere :-). KH Mette

    SvarSlet
  4. Er artiskokkerne spiselige eller udelukkende til pynt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Artiskokkerne er både til at spise og til at pynte i køkkenhaven. Jeg har dækket planterne godt til og så håber jeg, at de overlever og giver et godt udbytte her til sommer :-). KH Mette

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Tak Mette. Det må jeg vist prøve. Jeg troede at det var to forskellige sorter. Artiskokker er smukke at se på og yderst delikate tilberedt.

      Slet
  5. Hej Mette, så har jeg lavet et reklameindslag for din blog :o) jeg kan varmt anbefale dig at lægge Karstens blog "Grønne Nedslag" på din blogliste,Karsten har også lavet en vejledning til nye bloggere du får lige et link, http://g2karsten.blogspot.dk/p/nye-bloggere.html.

    Hvis jeg må give dig et godt råd så vil jeg råde dig til at gøre dine billeder større, så man bedre kan se detaljerne i dine flotte have :o)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda. Tusinde tak for din indlæg om min blog. Det er jeg bare så glad for, at du ville gøre. Tak for de fine og konstruktive råd, jeg har slet ikke tænkt over det med billedestørrelsen og det er først nu, det er gået op for mig, hvor nemt det er at lave billederne større. Jeg går fluks igang med at ændre dem :-). Endnu engang tak :-). Kh Mette

      Slet
  6. Hej Mette! Dejligt med en ny haveblog - den ser spændende ud! Sikke en smuk have du har, jeg putter dig fluks på min blogliste, så jeg kan følge dig. Jeg håber, du bliver glad for at blogge og bliver en del af det herlige fællesskab. Ligesom Linda kunne jeg også godt tænke mig lidt større billeder:-) Det ser nemlig ud til at der er mange fine detaljer, som jeg gerne vil se mere til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede. Tak for din søde kommentar og velkommen her på min blog. Jeg er glad for at være sprunget ud som blogger, jeg kan slet ikke forstå, at det har taget mig så lang tid at komme igang :-). Jeg modtager hellere end gerne råd ift. al det tekniske, jeg er allerede i gang med at ændre billedstørrelsen :-).Du kommer også fluks på min blogliste :-). Mange hilsner Mette

      Slet
  7. Tillykke med bloggen. Nu er du føjet til min blogliste, så jeg kan følge din have...det ser spændende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita. Tak skal du have og velkommen her på min blog. Du kommer fluks på min blogliste :-) og tak fordi du tog dig tid til at kigge forbi. Mange hilsner Mette

      Slet
  8. Hej Mette
    Velkommen i blogland, du har tjek på det med krukker, kan jeg se. Jeg har det som Nana, ikke mange krukker her, man skal huske at vande dem, jeg har så meget andet at passe i haven.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Tak for din hilsen og velkommen her på min blog. Tak for de søde ord om krukkerne. Du har helt ret, der er en del arbejde med at holde krukker, men jeg nyder det. Jeg har heller ikke så mange bede (endnu :-)) i haven som du har. Jeg er imponeret over alle dine roser og hvor flotte de er :-). Kh Mette

      Slet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Så er jeg her igen med et råd..:o) jeg tror det vil give dig flere læsere hvis du redigerer så det er bloggens navn der står når du kommenterer i stedet for dit eget navn, jeg mener du gør det i indstillinger. Spørg endelig hvis der er noget du er i tvivl om med det tekniske, vi har alle været nye og havebloggerne er det mest hjælpsomme folkefærd :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda. Jeg er taknemmelig for alle råd. Det vil jeg straks prøve at ændre. Sig endelig til hvis der er andet, jeg bør ændre :-). Kh Mette

      Slet
    2. Hej igen. Så fik jeg ændret navnet :-)

      Slet
  11. Hej Mette

    Velkommen i haveblogland. jeg har lagt dig ind i den blogliste jeg har "Nordiske Havebloggere"
    Der er masser små fif, men du ser ud til at være rigtig godt igang!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  12. Hej Karsten. Tak for din hilsen. Jeg vil helt klart kigge dine små fif ud, dem kan jeg helt sikkert bruge :-). Også god aften til dig. Mange hilsner Mette

    SvarSlet