tirsdag den 4. april 2017

Frost, sol og forår

I morges var der frost, da jeg stod op. Heldigvis fik solen hurtig fat, men jeg nåede ud at fange frosten.

 Her har narcisserne nærmest en kåbe af små iskrystaller på sig.

Lupinernes bladform bliver endnu mere tydelig af frosten.

Blodblommen er begyndt at springe ud, et andet træ jeg er vild med, både pga. af de skønneste små lyserøde blomster, der dufter fantastisk, men også fordi det er det første træ, der blomster i haven.


Træet har egentlig ikke en særlig køn facon, det har stået indeklemt mellem to andre træer, men det betyder ikke så meget for mig. Bare at det er der. Det har stået model til lidt af hvert, fx sidste år hvor det blev brugt til at trække fem store grantræer op. Anders, min mand havde advaret mig om, at barken måske ville ryge sig en tur, men træet overlevede. Og det er jeg glad for. Efeuen i træet ryger snart væk. Et af påskens projekter er nemlig fræsning af jorden langs den nye hæk og ned bag om køkkenhaven, her er plænen ret ujævn og den skal derfor lægges om. Jeg glæder mig så meget til at få det gjort (læs som at Anders får det gjort :-)) og at der bliver sået græs på ny.

De er da ikke til at stå for de søde små blomster på blodblommen.

Det lader også til, at stikkelsbærbuskene har accepteres deres nye plads, der er i hvert fald ingen tegn på, at de har lidt skade af at blive flyttet, mens de er ved at springe ud.

Til venstre for bedet anes hindbærbedet og ved siden af det igen, har vi bedet med asparges. De er også begyndt at titte op.
Her i familien er der flere, der glæder sig til nye asparges. Walther elsker dem og har også et år været selvforsynende (det gør han heldigvis ikke mere) og vores søn ser i den grad frem til asparges med bacon (man er vel snart 18 og så er kød et must :-)).


10 kommentarer:

  1. Det er en meget smuk blodblomme! Her frøs det også i nat, og nu er jeg lidt nervøs for mine lathyrusfrø som jeg såede i sidste uge, men mon ikke de kan tåle let frost ...?!
    Sjovt at Walther selv har plukket asparges. Jeg kan lige se det for mig :-)
    God tirsdag aften til jer!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :-). Jeg tror godt de kan klare en anelse let frost. Ja han er en værre en ham Walther. Da han var hvalp, hjalp han med at lægge dahliaknolde - eller dvs. han gravede dem op så snart jeg vendte ryggen til. Bandit :-). Også god aften til jer, håber at Viola har det godt. Knus

      Slet
  2. Hej Mette
    Ja den frost kunne vi godt have undværet, men der var ingen, der spurgte os. Blodblommen er et smukt træ, vi er også meget glade for vores. Det er en ordentlig flok blodurt, du har med på det ene billede, for det er det da ikke?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Det kunne være rart, hvis vi selv kunne bestemme hvornår frosten var her for sidste gang, men det kommer nok ikke til at ske. Hvis du tænker på billede 2, så er det faktisk bonderoser. God onsdag til jer. Kh Mette

      Slet
  3. Det er så irriterende med frost efter marts måned, synes jeg. Man bliver sådan lidt *suk* over frosten.
    Jeg håber det går bedre med dig? Jeg er stadig snottet og har -ifølge lægen - fået den influenza, der pt. florerer og hvor man har ondt OVERALT...jeg troede først det skyldtes havearbejde lørdg og søndag, men det er blevet værre i dagenes løb...Det er SÅ irriterende, så håber ddet snart er overstået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det heldigvis bedre og satser på masser af godt vejr her i påsken. For der er masser af planer for haven :-). Træls at du har fået influenza, håber at du snart bliver frisk igen. God dag til dig. Kh Mette

      Slet
  4. Smukt blodblommetræ, det bliver man glad af at se på. Skægt, at Walther selv trak asparges, men ærgerligt for jer. Da vi havde retrievere plukkede den yngste æbler fra æbleespaliertræet, den ældste vidste godt at det var forbudt, så han sladrede ved at gø, men spiste gladeligt æblerne når de blev bragt til ham af lillebror.

    SvarSlet
  5. De hunde altså :-). Jeg kommer lige i tanke om, at Walther forresten også selv går på æblerov. Ikke fordi han spiser dem, men bruger dem som legetøj og han har ellers rigeligt i forvejen. Kh Mette

    SvarSlet
  6. Ja, hunde giver mange glæder. Husker nu også, at vore hunde,udover at spise æblerne, legede med dem. Specielt den ældste hund var god til at kaste dem op i luften og så fange " uhyret". Det gav nogen gange sammenstød mellem hundene. Desuden bærer vor græsplæne præg af at have haft hunde og nu skal vi - min mand- have plænen jævnet og tromlet. Egentlig burde den fræses op og nyanlægges, men ikke nu. God weekend. KH Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. De hunde altså, men de giver også megen glæde. Her ligner plænen også noget, der er løgn :-). Her er vi (Anders :-) nu også kommet i gang med at få ordnet jorden ved den nye hæk - mere om det i et kommende indlæg - og det bliver så godt. Han har droppet at fræse og graver med håndkraft i stedet for. Jeg gider ikke mere i dag, det er simpelthen for koldt. God weekend til jer. Kh Mette

      Slet